Bryghuset Møn
Bryghuset Møn blev etableret i 2005 og er beliggende med en smuk udsigt over Stege Bugt.
Hos Bryghuset Møn bliver der brugt naturlige ingredienser til produkterne. Alle deres safter og sodavand er økologiske, og enkelte af deres øl findes også i en økologisk variant. Vandet til Møn Vand bliver hentet i naturen ved Møns Klint og Liselund, og er derfor så lokalt og naturligt som noget kan være.
Hvis historien om Bryghuset Møn og måden hvorpå der bliver brygget har fanget din interesse, så er det også muligt at få rundvisninger. Her følger man produktionen lige fra jord til bord, kigger på ingredienserne og slutter af i tapperiet. Rundvisningen inkluderer også smagsprøver, enten af 4 slags øl, saft eller sodavand. Rundvisninger i 2024 forventes at starte op i slutningen af april.
Læs mere om Bryghuset Møn på hjemmesiden og følg med på facebook hvor der også er information om rundvisningerne.
Bryghuset Møn har også Bike Friends logo'et siddende, hvilket betyder, at du her kan både pumpe cykel, fylde drikkedunk og låne toilettet.