Bulbjerg - Danmarks eneste fuglefjeld
Danmarks eneste fuglefjeld - udenfor Bornholm.
Bulbjerg er en 47 meter høj kalkstensknude på Jyllands vestkyst.
Resterne af Skarreklit - en 16 meter høj kalkstensklippe stod indtil 1978 som en kæmpe hugtand i havet ud for Bulbjerg.
Her på de udsatte klippeafsatser yngler den nordatlantiske mågefugl Riden i stort antal - op til 500 par. Den sjældnere Mallemuk yngler her også i mindre omfang. Desuden kan man se et væld af andre fugle på Bulbjerg.
Bulbjerg er fredet for at bevare områdets unikke natur og udsigter.
Under 2. verdenskrig var Bulbjerg lytte- og radarpost for tyskernes kanonstillinger ved Hanstholm. I en radius af 1 -2 km syd og øst for Bulbjerg ses fortsat mange spor fra besættelsen. Mest markant er de mange bunkers og maskingeværstillinger, som er spredt rundt om i klitterne.
Læs meget mere om Bulbjerg, fuglene og besøgsbunkeren på Naturstyrelsens hjemmeside.