Cykeltur: Rovfuglenes rige - 41 km
Vil du helt tæt på den vilde natur, bør du svinge i sadlen og køre igennem Rovfuglenes Rige – fuld af åbne klitlandskaber og grønne plantager.
Husk at kigge op mod himlen, for du kan nemlig være heldig at spotte en kongeørn, havørn eller musvåge, der er nogle af Danmarks mest fascinerende rovfugle. Ruten løber på asfalt, skovveje og markstier.
På cykelruten kan man opleve Danmarks største vandreklit "Råbjerg Mile" og Gårdbo Sø, som også bliver kaldt "den grønne sø".
Under hele cykelturen, og særligt over klitterne, skal man huske at kigge op mod himlen. Man kan være heldig at se mange forskellige rovfugle. Skagen er nemlig et af de bedste træksteder for rovfulge i Europa. På en forårsdag kan man se helt op mod 20 forskellige arter.
Ruten kan påbegyndes et hvilket som helst sted, men den er planlagt efter at man cykler mod uret for at man cykler mellem træerne, i ly for vestenvinden, en del af tiden. Vær opmærksom på at der ikke er mange indkøbsmuligheder på ruten, så man skal være forberedt hjemmefra.
Man kan finde flere informationer om cykelruten her.
Hent rutebeskrivelse og kort i PDF-format
Læs mere om cykelferie i Nordjylland
Spis på ruten: