Egeskov Julemarked
Mere end bare et Julemarked
Den 9. - 10. & 16. - 17. & 23. - 24. november samt 30. november og 1. december 2024 fra kl. 10.00 - 16.30.
Kom i julestemning på Fyns største julemarked. På Egeskov Julemarked oser det af stemning, når man ved ca. 110 markedsboder kan lade sig friste af alt fra kunsthåndværk til delikatesser og julepynt, og få masser af inspiration til julen og gavekøb.
De mange markedsboder finder man i udstillingsbygningerne omgivet af klassiske biler og fly. Markedets gæster oplever Egeskov hyggeligt pyntet inde- og udendørs, så omgivelserne indgyder følelsen af julestemning.
Når det bliver tid til et hvil og lidt godt at spise, kan man slå sig ned på Spisetorvet eller ved pejsen i Cafe Jomfru Rigborg, som serverer mad og drikke, gløgg og æbleskiver m.m.
Dagene igennem vil der være forskelligt underholdning i form af Christmas Carols, man kan møde slotsnisserne osom underholder her og der og alle vegne. Legepladsen og haven er åbent. Der er ikke adgang til slottet om vinteren.
Entré voksne 120 kr. Børn (4-12 år) 70 kr.
Se program og køb billet online til bestemte dage her: Egeskov Julemarked 2024 - Egeskov Slot