Gyrstinge Kirke

Kirkens omgivelser

Den tidligere Gyrstinge præstegård fungerer som sognegård og som hjemsted for lokale institutioner og foreninger. Sognepræstens tjenestebolig ligger i Bringstrup. Gyrstinge sogn omfatter landsbyerne Gyrstinge og Ørslevvester.
‍
I den tidligere præstegårdshave har lokale kræfter anlagt en park med stier, bevoksning og en lille sø. I havens nordvestlige hjørne er opført en lille høj. Stig op på toppen af højen og skaf dig overblik eller find et hjørne i haven og betragt kirken fra en ny vinkel!

Udenfor

Selve kirkebygningen består af et romansk* skib* og et romansk kor*. Tårnet og våbenhuset* er opført i sengotik*. Oprindeligt har koret været afsluttet med en apsis*, der blev revet ned i 1848 for at gøre plads til sakristiet*. Tårnet og våbenhuset er opført i munkesten* iblandet kampesten. Begge bygninger bærer præg af en restaurering foretaget i 1800-tallet.

Indenfor

Hvælvingerne i kirkeskibet er opført omkring 1400. Der er to hvælvinger i skibet og en i koret. Omkring 1500 er de blevet dekoreret med kædeornamenter* mellem små, grønne blomster. På buerne ses rødbrune bølgeranker og skråbånd. Orgelet står lidt usædvanligt for landsbykirker med dets placering på en slags bro over de bagerste bænkerækker. Døbefonten er i romansk stil hugget i granit. Den øverste rand er udsmykket med såkaldt tovsnoning, som var en yndet dekoration i romansk stenkunst.

Kalkmalerier
‍
I kirkeskibet blev der i 1897 fundet spor af kalkmalerier. De ældste af dem var malet på kirkeskibets vægge og antages at være fra midten eller den sidste halvdel af 1200-tallet. Ved undersøgelsen i 1897 var resterne af kalkmalerierne i så dårlig stand, at de blev kalket over. Ved den samme undersøgelse blev der fundet rester af en malet blomst, men der er formentlig ikke malet egentlige motiver på hvælvingerne bortset fra de ovennævnte ornamenter.

Prædikestolen
‍
Er fra omkring 1600 og udført i højrenæssancestil*. De fem felter har malerier af Treenigheden og de fire evangelister symboliseret ved følgende dyr: Matthæus – et menneske med vinger. Markus - en løve med vinger. Lukas – en okse med vinger. Johannes – en ørn. På opgangspanelet ses motiver af blomster og frugter. Både farverne og indskrifterne på latin og dansk er ”frisket op” ved en senere istandsættelse.

Pengeblok
‍
I skibets nordlige væg (bag ved døbefonten) ses et indhug i muren. Pengeblokken er udhugget i en enkelt stolpe af egetræ. I muren over blokken ses en udhuling, hvor man lige kan stikke sin hånd ind.

Altertavle
‍
Gyrstinge kirkes altertavle er værket Golgata udført af Grethe Bagge (1925 – 2012).
Bronzerelieffet Golgata er vinderen af en konkurrence om alterudsmykning til Gyrstinge kirke. Gibsudgaven blev udstillet på forårsudstillingen på Charlottenborg i 1954 og blev belønnet med Akademiets guldmedalje. Relieffet blev på grund af Nationalmuseets fund af kalkmalerier i kirken ikke udført og senere glemt.

I 2008 tilbød Grethe Bagge menighedsrådet ved Gyrstinge kirke at se relieffet, inden det skulle flyttes. Menighedsrådet blev overrasket, men konkurrencen var omtalt i menighedsrådets gamle håndskrevne protokol. Man tog med tak mod tilbuddet og lod Skulpturstøberiet i Svendborg med Jørn Svendsen i spidsen udføre støbningen i bronze.

Relieffet blev opsat den 2. april 2009 og indviet ved en festgudstjeneste palmesøndag den 5. april 2009.

Personerne ved korsets fod er nederst til venstre:

Maria (Herrens moder), Maria Magdalena, Maria (Jesus moster) (Joh. 19,25).

Over dem til venstre: Josef af Arimatæa bærende kalken (bæger) med Kristi blod.

Til højre for korset: Den unge mand, som soldaterne forsøgte at fange i Getsemane have, men som undslap, samt apostlen Johannes (Joh. 19,27).

Yderst til højre: Den romerske soldat, hvis lanse senere blev stukket i siden på Jesus for at vise, at døden var indtruffet.

Gravminder
‍
I kirkeskibets nordvæg finder vi mindetavler for en række af Gyrstinge kirkers præster.
A: Hr. Peder Ladorph, sognepræst for Gyrstinge og Kirke Flinterup og provst for Alsted Herred.
B: Jens Poulsen, præst for Gyrstinge og Kirke Flinterup i 40 år. Tavlens tekst fortæller om præstens familie og hans tragiske død i en brand i 1663.
C: Peder Hansson Lolch. Stenen er bekostet af 9 af præstens oprindeligt 13 børn.
På våbenhusets vestlige væg ser man en gravsten. Indskriften er stort set slidt bort, hvilket formentlig skyldes, at stenen førhen fungerede som trappesten i præstegården. Dog aner man årstallet 1698 og de groft indridsede navnetræk H H S og D C W.

Kirkeskibet
‍
Ikke at forveksle med kirkens hovedbygning. I loftet hænger en skibsmodel, som er en nøjagtig kopi af skonnerten Leon bygget i Larvik i 1880. Modellen er udført af den pensionerede arkitekt Viggo Bagger. Der findes adskillige forklaringer på, hvorfor der hænger skibsmodeller i mange af vores kirker. En af dem er, at skibet symboliserer menigheden med Jesus som kaptajnen. (Kirke)skibet er det rum, som menigheden opholder sig i under gudstjenesten. Og så må vi ikke glemme, at Danmark er en søfartsnation.

Ordforklaring
‍
Vejkirke: En sognekirke inden for Folkekirken, som står åbent for besøg i dagtimerne. Bemærk, at kirken kan være lukket i forbindelse med kirkelige handlinger. Ønsker I at planlægge et besøg til Gyrstinge kirke, så ring til præsten på mobil 25 72 30 10 for at høre om eventuelle kirkelige handlinger. Tag eventuelt en brochure i våbenhuset og find inspiration til udflugter til andre af landets vejkirker.

Romansk: Inden for kunsten og arkitekturen betegner romansk den stil, der var fremherskende i Europa fra 1000 til 1200. Den romanske arkitektur er karakteriseret ved runde buer og enkle og solide former.
‍
Skibet: Kirkeskibet er kirkens ”hovedrum”, dvs. mellem tårnet og koret. I skibet sidder menigheden under gudstjenesterne.
‍
Kor: Den del af kirken, hvor alteret er placeret. I de romanske kirker er koret typisk smallere end skibet. Oprindeligt var koret forbeholdt præsten og koret. I de fleste landsbykirker vender koret og alterer mod øst.
‍
Våbenhus: Er det forhus, hvor indgangen til kirken foregår. Oftest er våbenhuset placeret med indgang til skibet. I nogle kirker er våbenhuset bygget sammen med tårnet. Mange middelalderkirker fik tilføjet våbenhuse i sengotisk tid (1400-1500-tallet). Våbenhusets oprindelige funktion var at yde husly til dem, der ifølge tidligere traditioner ikke måtte komme ind i selve kirken. Betegnelsen våbenhus fortaber sig lidt i det uvisse. Ofte hører man den forklaring, at det var i våbenhuset, at man efterlod sit sværd eller sin høtyv, inden man gik ind i Guds hus. Det er en skrøne. Der var stort set ingen mennesker i menigheden, der gik med våben.
‍
Gotik: Stil inden for arkitekturen, som var almindelig i Europa fra 1150 til 1550. Den gotikke arkitektur karakteriseres ved spids, skarp og kantet (i modsætning til den romanske stil med runde buer). Linjerne i den gotikke stil stræber lodret mod himmelen. Buer, hvælvinger og søjler trækker blikket mod det guddommelige i himmelen. Gotikken nåede til Danmark omkring 1250.
‍
Kampesten: Kaldes også ”gråsten”. Er blokke af granit, gnejs eller krystallinsk skifter. Hovedparten af landets middelalderkirker er opført i kampesten samlet ind fra egnens marker.

Munkesten: Store teglsten, der hyppigt ses i middelalderlige bygninger.
‍
Apsis: En halvrund bygning, der fungerer som afslutning. Ifølge romersk tradition var apsisen bygningens mest fornemme del og symboliserede det vigtigste i bygningen, som i en kirke er alteret.
‍
Sakristi: Det rum i kirken, som rummer det aflåste skab indeholdende disk, alterkalk, og bægre til brug ved nadveren samt messehageler. På mange landsbykirker fra middelalderen er sakristiet opført som en tilbygning til skibet.
‍
Ornament: En stiliseret (at give noget en forenklet form, så hovedtrækkene træder tydeligere frem) figur, mønster eller tegning, som ofte gengiver slyngede planter, fantasidyr og lignende.
‍
Renæssancen: Epoken fra 1300 til 1500, hvor den middelalderlige enhedskultur gik i opløsning, og forudsætningerne for nyere tids europæiske kultur skabtes. Højrenæssancen omfatter omtrent perioden 1500-1550.
‍
For yderligere læsning, se Nationalmuseets hjemmeside her: http://danmarkskirker.natmus.dk/soroe/gyrstinge-kirke/
‍
Henning Dehn-Nielsen: "Kirker og Klostre i Danmark". Danmarks klostre og kirker.
‍
Jørn Jørgensen: "De byggede også" – Ringsted Kommunes gamle kirker.