Hasseris skov - lejrplads
Plads 1 indeholder bålplads og en shelter med plads til fem personer. Plads 2 indeholder bålplads og fire shelters med plads til 20 personer. Der er ikke adgang til toilet eller vand på nogen af pladserne.
Hasseris Skov er omgivet af strandenge, dyrkede marker og afgrænses mod nord af Limfjorden og af Hasseris Å mod syd. Hasseris Skov er en bynær skov. Midt i skoven er en gammel værnskov, der blev plantet for at skærme mod vestenvinden. Sidenhen er den blevet udvidet, primært mod vest.
Læs mere om lejrpladsen i Hasseris Skov tæt på Aalborg...
Lejrpladsen forvaltes af Aalborg Kommune. Det er gratis at benytte lejrpladserne, men du må højst overnatte 2 nætter ad gangen på den samme plads. Du må også gerne slå dit eget telt op på pladsen.
Pladserne benyttes efter først til mølle princippet. Du kan derfor ikke booke plads på forhånd.