©  Foto:

Hotel Thinggaard

Hotel Thinggaard ligger centralt i den hyggelige handelsby Hurup Thy, nær Thisted. 

Hotel Thinggaard har 32 værelser, der alle er store og lyse med 32″ tv med kabel-tv, trådløst internet. På værelserne har du mulighed for selv at lave gratis varm chokolade og kaffe/te.

Hotel Thinggaard tilbyder hver dag lækker morgenbuffet.

Vi har gratis parkering. 

Læs mere om for eksempel spa-ophold, golf-ophold, snapse- og surf-ophold på Hotel Thinggaards hjemmeside.

Restauranten

Hotel Thinggaard er kendt for sit gode køkken. Restauranten har stort menukort og gourmetmenu og flot vinudvalg. Selskabslokalet har plads til op til 200 gæster.

Vi leverer desuden kvalitetsmad ud af huset til store og små selskaber. 
Hurup og omegn

Hurup Thy byder på en hyggelig gågade med 30 specialbutikker og mange dagligvarebutikker. 

Nærmeste nabo til hotellet er Sydthy Kurbad og Sydthy Svømmebad. Sydthy Golfbane ligger kun 15 minutters gang fra hotellet.

Nationalpark Thy

Nationalpark Thy - Danmarks storste vildmark - finder du mindre end 10 km fra Hotel Thinggaard. Nationalpark Thy byder på oplevelser og udfordringer for enhver smag.

Du kan vælge mellem forskellige vandreruter, hvor du kommer helt tæt på den smukke, varierede og særprægede natur og kan give dig god tid til at opleve livet på heden, i klitterne, i skoven, ved stranden eller ved søen.

Besøger du Nationalpark Thy i bil, er der gode muligheder for at holde tæt på seværdighederne, og i gå-afstand til spændende dyre- fugle- og planteliv.

Download app’en, ’Naturbasen’. Via GPS på din mobil kan du på din vej rundt med det samme få at vide, hvilke dyr og planter du møder. Nyd den fantastiske udsigt fra fugle- og udsigtstårne, og lad børnene boltre sig på skovlegepladserne.