Hvalsafari på Lillebælt
Tag med på hvalsafari på Lillebælt og oplev marsvinet, Lillebælts helt egen lille hval.
Hvalsafari på Lillebælt: Smuk natur, gode fortællinger og marsvin
Vidste I, at der lever hvaler i Lillebælt?
Lillebælt er nemlig hjemsted for marsvinet, en af de mindste hvaler, der findes. Chancen for at opleve marsvinet helt tæt på er dog stor, for Lillebælt har en af verdens tætteste bestande af den lille hval.
Kom med på hvalsafari og oplev marsvinene helt tæt på!
Der er afgange fra både Middelfart og Fredericia, så der rig mulighed for at opleve marsvinene, når de boltrer sig i bæltets bølger.
Herunder kan I læse mere om de forskellige skibe, som sejler hvalsafari i Lillebælt:
Hvalsafari med MS Marianne - afgange fra Fredericia og Middelfart
Kom med på de populære hvalsafariture med båden MS Marianne. På turene kommer I helt tæt på marsvinene, bliver meget klogere på hvalernes levevis og hører historien om marsvinfangst i Lillebælt. Undervejs kan I også læne jer tilbage og nyde den skønne natur langs Lillebælts smukke kyststrækning.
I er meget velkomne til at medbringe en picnickurv eller madpakke til at nyde ombord. I kan også booke særlige afgange, hvor der serveres mad undervejs.
Læs meget mere om afgange og specialture med MS Marianne og book jeres næste tur her!
Hvalsafari med Mira3 - afgange fra Middelfart
Kom med ombord på Mira3 og tag med ud at sejle med afgang fra Middelfart Gammel Havn for enden af Havnegade. På turen kan I nyde den skønne natur langs Lillebælt, mens I kigger efter marsvin.
Undervejs fortæller skibsbesætningen om marsvinenes adfærd og liv i Lillebælt, og historien om Middelfarts tidligere marsvinejægere!
Læs meget mere om afgange og specialture med Mira3 og book jeres næste tur her!
Sejlture med Aventura - afgange fra Fredericia og Middelfart
Ombord på Aventura venter der skønne naturoplevelser og gode muligheder for at opleve marsvin. Tag med på tur med den gamle ålekvase og opleve Lillebælt fra vandsiden.
Aventura tilbyder forskellige typer af ture, så der er rig mulighed for at finde en tur, som passer til jer. Aventura er også specialiseret i at sejle erhvervsture, så tag på udflugt på Lillebælt til jeres næste firma-event.
Læs meget mere om afgange og specialture med Aventura og book jeres næste tur her!
Hvalsafari - en oplevelse for hele familien
Tag med på en af vores Hvalsafari ture på Lillebælt, og oplev Marsvinene boltre sig i deres naturlige element. Vi kan ofte være heldige at se dem jage fisk, f.eks. sild, og de kan jage både alene og i flok. Som flok kan de presse fiskene til at søge mod overfladen og afholder derefter et såkaldt ”ædegilde”. Ofte vil man også se mågerne blande sig i ”festen”.
Marsvinenes særlige kommunikationsform
Som mange andre hvaler benytter marsvinet sig af lyde til at finde føden og lydstyrken er blandt de kraftigste i dyreriget. Den høje tone gør det let for marsvinet at opfange ekkoer. De frembringer klik-lyde, der hver varer en tusindedel sekund, men antallet af lyde og lydstyrken bestemmer Marsvinene selv.
Marsvine-bestanden i Lillebælt er en af de største i verden, og på ethvert givet tidspunkt af året findes ca. 3.000 marsvin i bæltet.
Facts om marsvinet, Lillebælts superstar!
Selvom marsvinet er en af verdens mindste hvaler, kan det faktisk nå en længde på ca 180 cm og have en vægt på mellem 60-70 kilo.
På Naturpark Lillebælts hjemmeside kan I finde meget mere information om den lille hval.
Vidste I fx, at man mener, at marsvinet kan svømme op til 10 meter/sekundet? I skal derfor holde godt øje, når I forsøger at spotte marsvin i Lillebælt.
Marsvinfangst i Lillebælt
I middelalderen blev Middelfart bl.a. kendt for mordet på adelsmanden Niels Bugge i 1358 og for Christian d. 2.’s ophold og sejladser over Lillebælt før sit fald i 1523. Middelfart blev også hjemsted for Danmarks eneste eksempel på professionel hvalfangst, marsvinefangsten, der blev drevet fra 1500-tallet til nedlæggelsen af det berømte marsvinejægerlaug i 1898.
Det sidste marsvin blev fanget i Middelfart i slutningen af 1800-tallet. Fangsten blev kort genoptaget under 2. verdenskrig på grund af mangel på lampeolie, men derefter er der ikke blevet fanget marsvin i Lillebælt. Marsvinet har været fredet i Danmark siden 1967.
Pas på marsvinene, når du sejler i Lillebælt
Når du sejler i Naturpark Lillebælt skal du være opmærksom på bæltets biodiversitet. Du kan læse mere om, hvordan du passer på Lillebælts små beboere, de særlige marsvin, i Naturpark Lillebælts code of conduct "Støj og marsvin".
Find Naturpark Lillebælts code og conduct her!