©  Foto:

Kastrup Søbad

Hvad er bedre end at hoppe i bølgen blå i de smukkeste omgivelser? Når du besøger Sneglen, Kastrup Søbad, har du den bedste udsigt til Saltholm Ø og Sverige.

Kastrup Søbad, også kaldet Sneglen, ligger i Øresund. Du kan bruge søbadet helt gratis, og det har åbent hele året rundt. Søbadet er trukket 100 meter ud fra stranden, så når du springer i, er vandet dybt nok til både maveplaskere og hovedspring. 

Sneglen er en arkitektonisk perle og fuldkommen magisk sted. Med form som en konkylie hentet fra havets bund, giver den de badende gæster både ro og læ til deres svømmetur. 

For dem der er interesseret i at tage springet, kan man hoppe fra 3 såvel som 5 -meter fra det cirkelformede badeanlæg.  Om aftenen lyser spotlights op i indlejret i trædæk, som giver en smuk belysningseffekt til havnebadet.

Faciliteter
Der er faciliteter såsom omklædningsrum med brusebade og skabsopbevaring. Vær dog opmærksom på, at omklædning og toilet faciliteter lukkes for vinteren (lukket september-maj). 

OBS: Vandet er dybt her! Børnefamilier rådes til, at bade inde ved strandkanten.

Kontakt
Om sommeren (maj-september) står servicepersonale klar til at hjælpe jer i tidsrummet 14-18.00. De kan kontaktes telefonisk.