©  Foto:

Løkken Bondegårdsferie

Velkommen på vores feriegård i Skøttrup ved Løkken!

Der en samling af gårde der ligger med udsigt til Børglum Kloster, hvor vi gerne vil give jer en rigtig god ferie. Hos os får I mulighed for at have et helt stuehus på landet for jer selv.

Huset er indrettet i retrostil, så der er hygge, varme
og sjæl. Der er en dejlig stor sydvendt have, med udsigt over markerne til vores køer på marken. Der er kun 2,6 km til Løkken og en af Danmars bedste strande. Vi bor selv på gården lige ved siden af.

Vi har heste, herefordkreaturer der går frit i skoven, katte og en gravhund. På feriegården er der høns. Vores gård er på ca. 31 hektar som vi selv dyrker i fritiden. Vi er sjette generation her i Skøttrup, så vi har et rigtigt godt kendskab til egnen og dens historie.

Huset er ca. 170 m2 fordelt på 2 etager og passer rigtig godt til en familieferie. Der er 5 soveværelser med 10 sengepladser, to barnesenge og en gæsteseng: to værelser med dobbeltseng, et værelse med 3/4 seng, et værelse med to enkeltsenge, et værelse med køjeseng, samt en “Lille-Per seng, og en vugge. Badeværelse med bruser, køkken, forgang, bryggers og stor vinkelstue. 

Der er TV med parabol, internet, opvaskemaskine, mikroovn, keramisk komfur med ovn, stort køleskab, vaskemaskine, fryser, samt div. nødvendigt køkkenudstyr. Der er grill i haven. Evt. garage.


Følg os også på Facebook