© Foto:
Moesgård Strand
Syd for Aarhus, omkranset af skov og bakker, ligger Moesgård Strand. Badestranden er fin og børnevenlig og om sommeren en af Danmarks mest besøgte strande.
På Moesgård Strand kan du sagtens tilbringe hele dagen, da der blandt andet er en kiosk, grillsteder og store plæner til boldspil, leg og sjov. Der er rigtig god adgang til vandet for alle, hvor der også er anlagt en handicapvenlig badebro.
Tips til transport til stranden
- Bus 31 kører til Moesgård Strand fra Rutebilstationen. Bybus 18 kører mod Moesgaard Museum (gå det sidste stykke på ca. 1,8 km.)
- God plads til parkering med bil
- På cykel gennem Marselisborgskoven
Langs kysten nord og syd for Aarhus findes nogle af landets bedste sandstrande.