© Foto:
Planetstien i Glejbjerg
Planetstien i Glejbjerg er knap 3 km lang. Tag et skridt - det er 2 mio. km i rummet.
Størrelsesforholdet er 1:2 mia. eller 1:2.000.000.000, hvilket betyder, at et skridt på en meter på planetstien svarer til 2 mio. km i rummet. Planeterne undervejs har en størrelse, der er i samme målestoksforhold.
Stien er opstillet, så du begynder med Solen ved byens torv, skråt overfor Hotel Glejbjerg og derefter følger planeterne i den rigtige indbyrdes afstand og størrelse ud mod syd langs Borgergade og Glejbjergvej. Planeterne er støbt i bronze og sat på granitsokler. Planetstien er etableret som en af de første i Danmark og det er lokale ildsjæle i Glejbjerg, der står bag.
Planetstien i Glejbjerg er en af ca. 12 planetstier i alt i Danmark.