Restaurant Christiansminde
Restaurant Christiansminde tager smag af alle de gode råvarer, der helt naturligt findes i nærheden.
Inspireret af omgivelserne
Restaurantens køkken byder altid på lækre retter, inspireret af Christianmindes fantastiske beliggenhed ved skov og vand - eksempelvis er de glade for fisk og skaldyr. Her bliver du ikke bare bespist - du bliver taget hånd om, forstået, og går derfra glad og mæt. De har også grønne alternativer, og du bliver altid mødt med et smil, uanset om du kommer til morgen, middag, aften, kaffe, fest eller en drink.
Søg ud på terrassen
I de mange gode sydfynske solskinstimer og sommeraftener er det klart at anbefale et bord på deres populære terrasse, som har en af Sydfyns bedste udsigter, læ og både tæpper og gasvarmere til dém, der fryser og ikke vil hjem.
Menukortet er sammensat af mange spændende og smagfulde retter, så du sagtens kan spise der flere dage i træk.