The Samuel
En gammel apotekervilla er scenen for mad i Michelin-klassen hos The Samuel nord for København.
I en villa fra 1891 i Hellerup ligger restaurant The Samuel, der efter kun 4 måneders reel åbning har modtaget en stjerne i den Nordiske Michelin guide.
Manden bag restauranten, Jonathan Berntsen, er ikke ny til Michelinstjerner. Han fik nemlig også en for sin nu lukkede restaurant Clou. Han ved derfor hvad det kræver at sammensætte og levere en menu, der møder de tårnhøje forventninger fra Michelinguiden.
Maden er muligvis simpel ved første øjekast, men retterne er fulde af kreativitet og naturlige smage. Og så er de nøje sammensat ud fra vinmenuen, som holdet bag The Samuel har lagt mindst lige så meget vægt på at udvælge og afstemme, som retterne på aftenens menu.
Det åbne køkken og de mange forskellige niveauer i restauranten gør stemningen på The Samuel er både intim og hyggelig – og det store skab med udvalgte oste vidner om, at The Samuel er et sted, hvor intet er overladt til tilfældighederne.
You are in for a treat.
Transport
The Samuel ligger kun få minutters gang fra Hellerup Station - tag linje A, C eller E fra København. Eller hop på cyklen og kør mod nord via Østerbrogade, det tager cirka den samme tid.