©  Foto:

Shelter ved ROAR-hytten

Velkommen til ROAR-pladsen, hvor det er tilladt at overnatte 1-2 nætter i shelter. Der er ikke mulighed for teltslagning eller brug af bål.

Her finder du et shelter til 4-5 personer i ly af krat, på 10.000 m2 stor lejrgrund ved spejderhytte i Lejre Vig ved Roskilde Fjord. Shelteret ligger 20 meter fra stranden

Shelteret kan anvendes af roere, vandrere og cyklister til overnatning som led i et turforløb langs fjorden samt af Roarhyttens brugere. Pladsen ligger 20 m fra strand med småsten og badebro. Der er en udendørs vandhane ved værkstedsbygning, og toilettet i den store hytte kan benyttes, når hytten er åben. Pladsen skal efterlades i ordentlig stand. 

Granbakken er en sidevej til Hornsherredvej 2,5 km nord for Lyndby. Pladsen ligger på ROAR-hyttens grund. Gå over de græsklippede arealer forbi den store hytte og ned til vandet, hvor shelteret ligger i ly af lidt krat.

KAN IKKE BOOKES, men frit benyttes efter "først til mølle princippet" - dog KUN for "friluftsgæster på gennemrejse" til fods, på cykel og sejlende. Ejer ønsker IKKE brugere i bil og der må ikke parkeres på pladsen (kun for lejere af hytten)

VANDRE- & CYKELRUTER NÆR:
Fjordstien Regionalrute 40 for cyklister og gående: Passerer 250 m derfra på Hornsherredvej

FJORDLIV:
Øer og holme i Roskilde Fjord er fredede af hensyn til ynglende fugle. Adgang fra 1. april til 15. juli er forbudt, ligeledes er færdsel inden for 50 meter fra øer og holme.

- Kano & kajak: Fin landgang da grunden går helt ned til vandet.
- Sejlbåd: 3,5 km til Gershøj Havn. 2,5 km til Lyndby Havn. Begge med gæstepladser og med i Frihavnsordningen
- Badning: Lejrgrunden har egen strand med badebro i sommerhalvåret
- Fiskeri: 1,3 km syd for grunden, omkring Maritimt Forsøgscenter /Lyndby Vikingeskibslaug, er der godt at affiske havørred fra land