©  Foto:

The Tall Ships Races i Esbjerg

OHØJ - verdens flotteste sejlskibe kommer til Esbjerg. Europas største maritime gratis familiebegivenhed gæster Esbjerg fra 6.-9. august.

En flåde af klassiske sejlskibe anløber Esbjerg Havn, og på kajen lægges der op til fest. The Tall Ships Races er en kapsejlads for traditionelle skibe, og mens de er i havn, er der rig mulighed for at opleve de flotte og interessante skibe fra kajkanten. Mange af skibene inviterer også ombord til åbent skib på udvalgte tidspunkter i løbet af den 6.-9. august.

Under The Tall Ships Races vil der være masser af underholdning for små og store. Især den festlige crew parade, hvor besætningerne går gennem byen, er et tilløbsstykke. Lørdag aften byder på et spektakulært fyrværkeri, hvor de flotte skibe fungerer som en imponerende baggrund.

En stor del af Esbjerg Havn er normalt lukket for offentligheden, men i anledningen af The Tall Ships Races kan man komme helt tæt på nogle af havnebassinerne.