Green Experience
©  Foto:

Tipperne Camping & Hytter

Omkredset af naturskøn skov i det Vestlige Jylland finder du Tipperne Camping og Hytter. Her finder du en campingplads tæt på det brusende Vesterhav, hvor du kan slappe helt af og nyde naturens ro.

Tipperne Camping & Hytter er beliggende tæt på Nymindegab og Bork.

Pladsen er naturskønt omkredset af skov tæt på de historiske Tipper samt Ringkøbing Fjord. Du har mulighed for enten at bo i campingvogn, telt eller hytte.

Hvis I bor i campingvogn, har I mulighed for at tage jeres egen med, og bo tæt på Vesterhavet.

Hvis I kommer med telt er der gode pladser til det. Der er godt med læ, og I er placeret tæt på servicebygningen. Er vejret dårligt har pladsen også en overdækket terrasse samt en lille opholdsstue. I det fælles køkken finder I både frys, og køleskab hvor I frit kan opbevare jeres mad. Udover campingvogn og telt er der også mulighed for at booke en af pladsens hyggelige hytter.

Derudover tilbyder Tipperne Camping og Hytter også en række aktiviteter. Dette er blandt andet vildmarksbad, 2 bålsteder og udlån af spil.

I området er der også en del aktiviteter. Hvis man er til dyreliv, finder du for eksempel fuglereservatet, og hvis du er til ro i naturen, finder du helt fantastiske gåture i området.

Tipperne Camping & Hytter tilbyder jer en dejlig ferie tæt på naturen.

Besøg Tipperne Camping & Hytter hjemmeside for mere information.