Torvecafeen Svendborg
Kom forbi Torvecafeen og oplev et folkeligt, festligt og fornøjeligt sted med hjertevarme og sød betjening.
Om man kommer der for at nyde noget af det gode øl, enten fra lokalområdet eller den anden side af kloden, eller man kommer for at sætte tænderne i nogle af de gode klassiske retter, Så vil det altid være et besøg værd på Torvecaféen.
De er især kendt for deres klassiske, skønne smørrebrød til rimelige priser. Men det kan være svært at komme herfra igen. Især om sommeren. For når du først har slået dig ned udenfor under den sydfynske sol med et lifligt glas et-eller-andet foran dig og mad på vej – hvad mere kan man så ønske sig?
Om vinteren er her lunt og rart og god plads både oppe, nede og i deres hyggelige safari-stue. Og de har altid kaffe på kanden.