©  Foto:

Vesterhave Vingaard

Kom og oplev hvordan der kan laves økologiske kvalitetsvine i Danmark med et hyggeligt vingårdsbesøg.

Besøg en lokal økologisk vingård i Karrebæksminde.

Vesterhave Vingård er Danmarks største økologisk vingård og et unikt sted at opleve vinproduktion i Danmark. Oplev, hvordan der bliver fremstillet kvalitetsvine i Danmark og besøg den hyggelige gårdbutik, hvor du kan købe gårdens unikke vine. Vingården, der siden 2015 har været godkendt som kommerciel vingård, har på rekordtid formået at vinde de største priser i Danmark og udlandet som bl.a. "Danmarks bedste vinbonde" og "Danmarks bedste vingård".

Derudover har vingården samtidig vundet den største pris nogensinde tildelt en dansk vin internationalt. Her fik Vesterhave Vingaard hele 95 point for deres rødvin ved en international konkurrence i Tyskland.

 

Rundvisning og vinsmagning

På Vesterhave Vingaard kan man opleve et vingårds besøg med vinsmagning. Her vil I opleve en rundvisning i gårdens vin- og æble plantage med i alt 25.000 vinstokke. Vinbonden vil tage jer med rundt i vinmarken med fortællingen om historien, unikke plantesystemer inspireret fra Italien, og give jer en unik indsigt i, hvordan det er muligt at dyrke vin i Danmark, der vinder priser internationalt.

Der ud over vil I høre mere om årets gang i vinmarken efterfulgt af et kig ned i den hyggelige vinkælder, hvor egetræsfadene ligger og hygger sig og gør vinene til en helt enestående smagsoplevelse.

Besøget slutter i vineriet og gårdbutikken, hvor I vil høre mere om vinens tilblivelse efter høsten. Hvordan bliver vingårdens fantastiske Rosé vine og ikke mindst Amarone rødvine samt andre vintyper til. Herefter hygger vi os med vinsmagning af gårdens spændende vine.

Kan man samle 10 personer eller flere, er det muligt at få sit eget eksklusive besøg på egen dato og en overdådig tapas dertil, der passer perfekt til vingårdens vine. Det er altid muligt at besøge gårdbutikken. Åbningstiderne kan ses på www.vesterhave-vingaard.d

 

Besøg vingården på egen hånd

Det er også muligt at besøge vingården på egen hånd og få en rundvisning i vinmarken. Vingården har udviklet en audio-walk, der gør det muligt på egen hånd at gå en tur i vinmarkerne med vinbonden i ørene. Her vil du få en unik indsigt i vinproduktion på Vesterhave Vingaard. Audio-walken findes på både dansk, engelsk, hollandsk og tysk.