Kontakt Viden & Analyse
Søger du efter tal og data? Mangler du viden om turismen og turisterne i Danmark? Uanset hvad, du er interesseret i, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi kan hjælpe dig frem til bedste tal og statistikker og kan rådgive dig i forhold til brug af data og analysemetoder.
Hvem er vi?
Vi tilbyder
Kontakt os for at høre mere
Destinationsrapporter om turismens betydning
En destinationsrapport fra VisitDenmark dokumenterer turismens lokale betydning og kan dermed bidrage til at sætte turismen på den politiske dagsorden.
Særtræk fra vores datakilder
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for andet data end det, der er tilgængeligt på vores hjemmeside. Ved større opgaver vil der blive faktureret til en timepris på kr. 750. eksklusiv moms.
Effektmåling af events
Store internationale sports- og kulturevents er med til at brande Danmark og tiltrække internationale turister til Danmark. Andre events tiltrækker primært danske turister eller lokale fra et nærområde. VisitDenmark har bidraget til udviklingen af en model til beregning af de turismeøkonomiske effekter af events.
Rådgivning
Rådgivning ift. data og analysedesign samt metode og datakvalitet.
VisitDenmarks arbejde med markedsviden og analyse
En af VisitDenmarks kerneopgaver er ifølge Lov om VisitDenmark at indsamle og formidle ny viden om turismen og turisterne i Danmark til brug i udviklingen og markedsføringen af Danmark som rejsemål.
VisitDenmarks analyseopgaver for dansk turisme:
- Formidle viden til offentligheden om turismen og turisterne i Danmark.
- Foretage markedsspecifikke analyser: efterspørgsel, rejsebehov og -ønsker.
- Drift og finansiering af nøgledata for dansk turisme, bl.a. model for turismens økonomiske betydning, formidling af kommunale overnatningstal, finansiering af månedlig feriehusstatistik og statistik for lystbådehavne.
- Effektmåling af offline- og digitale kampagner samt kultur- og sportevents
- Udvikle, koordinere og rådgive ift. nye analysetiltag i samarbejde med eksterne partnere
VisitDenmarks data og statistik
- VisitDenmarks Turistundersøgelse. Landsdækkende og repræsentativ undersøgelse af turisterne i Danmark. Knap 13.000 personlige interview med danske og udenlandske ferie- og forretningsturister. Data bruges i rapporter og markedsprofiler, fx om kyst- og naturturister samt storbyturister.
- VisitDenmarks Image- og potentialeanalyse. Den årlige undersøgelse foretages på fem udenlandske markeder og det danske marked. Websurvey med over 8.000 interview.
- Den tyske rejseanalyse fra FUR (Forschungsgemeinschaft Urlaub und Reisen e.V.). Repræsentativ undersøgelse af den tyske befolknings rejseadfærd.
- Turismens økonomiske og samfundsmæssige betydning opgøres på nationalt, regionalt og lokalt niveau samt på markeder og forretningsområder.
- Turisternes overnatninger i Danmark. Fuld adgang til Danmarks Statistiks overnatningsstatistik.
- Besøgstal for museer, forlystelsesparker og zoologiske haver. Udgives i VisitDenmarks årlige Attraktionsliste.
- Tourism Decision Metrics (TDM), international overnatningsdatabase med økonomiske nøgletal og prognose-modul.
- European Travel Commissions rapporter og markedsviden om fjerne markeder og europæiske tendenser.
VisitDenmarks internationale analysesamarbejder
- Medlem af European Travel Commissions Market Intelligence Group, der gennemfører analyser på fjernmarkeder og udvikler tværnationale metodehåndbøger.
- Repræsentant i OECD’s internationale turismesamarbejde
- Medlem af nordisk analysenetværk med bl.a. VisitSweden, Innovasjon Norge, VisitFinland, Promote Iceland.
- Bidragsyder til UNWTO’s Statistik
- Bidragsyder til TOURMIS-databasen