Slettestrand i Nordvestkysten, Danmark

Årsberetninger

Foto: Niclas Jessen

Her finder du de seneste årsberetninger fra VisitDenmarks. Har du brug for ældre udgaver, er du velkommen til at kontakte os på 32 88 99 00 eller presse@visi...

Mother and son at the beach in Blockhus
Bilde: Mette Johnsen

Årsberetning 2023-2024

2023 endte med en lille vækst på 0,2 pct. sammenlignet med 2022. De udenlandske overnatninger trak årets resultat op.  I 2023 registrerede Danmarks Statistik 63 mio. kommercielle overnatninger i Danmark. Det er 0,2 pct. flere end i 2022, og dermed fortsatte væksten i dansk turisme i 2023 – om end fremgangen var beskeden. 

Henne Strand
Bilde: Thomas Høyrup Christensen

Årsberetning 2022-2023

2022 var et ekstraordinært år for dansk turisme. Efter to svære år præget af den globale Corona-pandemi gjorde dansk turisme et usædvanligt comeback med 62,7 mio. kommercielle overnatninger svarende til knap 12 pct. flere end det seneste rekordår i 2019. 

At Danmark var blandt de første lande i verden til at fjerne restriktionerne, gav dansk turisme et forspring, og Danmark er det land i Vesteuropa, der i 2022 oplevede den bedste genstart efter pandemien. Faktisk er Danmark det eneste land med vækst i den udenlandske turisme. 

Sømærke Haurvig Strand
Bilde: Nicolas Jægergaard

Årsberetning 2021-2022

2021 endte med at blive et lidt bedre år end det historisk dårlige 2020, men der er stadig et efterslæb at indhente: De udenlandske overnatninger lå 40,6 pct. lavere i 2021 end før pandemien. 
I årsberetningen fortæller vi bl.a. om den markedsføring og branding af Danmark, der skal bidrage til at nå regeringens mål om en turismeomsætning på 190 mia. kr. i 2030, som fremgår af den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme.

Tisvilde Strand
Bilde: Daniel Villadsen

Årsberetning 2020-2021

I årsberetningen ser vi tilbage på et år, hvor dansk turisme oplevede en historisk tilbagegang som følge af den globale pandemi. 
Turisternes rejseadfærd og behov ændrede sig markant, og eksisterende viden og data blev sat ud af kraft. VisitDenmark iværksatte derfor en midlertidig covid-19 strategi, som skal bidrage til at genrejse dansk turisme hurtigst muligt. Strategien løber foreløbigt indtil efteråret 2021.

Dreng med kamera i klitterne ved Klitmøller
Bilde: Mette Johnsen

Årsberetning 2019

I 2019 slog turismen rekord for syvende år i træk, men covid-19 har sat en brat stopper for den positive udvikling, og turismen går historisk svære tider i møde. 
I årsberetningen for 2019 ser vi tilbage på de gode resultater, som trods alt er blevet skabt, og som udgør fundamentet for at genrejse turismen og skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark.

Person standing in dunes at sea near Søndervig, West Jutland
Bilde: Frederik Falinski

Årsberetning 2018-2019

Turismeåret 2018 nåede op på 53,9 millioner overnatninger. Det er 3 procent flere end i 2017, og sjette år i træk med vækst. De fleste turister i Danmark holder ferie i juli og august, som er højsæson i dansk turisme. Det er dog uden for højsæsonen, at væksten er størst.
Samtidig viser VisitDenmarks beregninger, at turisterne bruger markant flere penge end tidligere. 

picnic i klitterne
Bilde: Niclas Jessen

Årsberetning 2017-2018

De udenlandske overnatninger steg med 2,2 procent, og i alt blev der registreret 26,7 millioner udenlandske overnatninger i Danmark, hvilket gør 2017 til endnu et rekordår i dansk turisme. 
Dansk turisme står midt i en digital omstilling, hvor data spiller en afgørende rolle. I VisitDenmark arbejder vi med data for at skabe større indsigt i turisternes adfærd, der giver en konkurrencemæssig fordel for Danmark og sikrer vækst i dansk turisme. 

Lighthouse Blåvandshuk, West Jutland
Bilde: Sven Huls

Årsberetning 2016-2017

I alt blev der registret 51,4 millioner overnatninger i 2016. Det er 4,7 procent flere end 2015 og det højeste antal overnatninger, der nogensinde er målt i Danmark.
Digitaliseringen har i løbet af en kort årrække ændret turismen markant. Nye spillere er kommet på markedet, og kommunikationen med turisterne rykker i stigende grad over på digitale platforme. Med strategien Smart Tourism tager VisitDenmark kampen om de internationale turister op på de digitale platforme.

årsberetning 2015
Bilde: VisitDenmark

Årsberetning 2015-2016

Med 49,1 millioner overnatninger i Danmark, slog 2015 igen rekord. Væksten kan især tilskrives fremgangen blandt de udenlandske turister, som foretog 6,5 procent flere overnatninger end i 2014, mens de danske steg med 3,3 procent. Den relativt høje vækst i de udenlandske overnatninger betyder, at Danmark igen har flest udenlandske overnatninger. Det var tidligere normalt, men ikke sket siden 2006.